Fotograf: Målfoto fra Travsport.se

ÅBY torsdag - to danske opdrættersejre

Torsdag aften på Åby Travet i Göteborg blev det til to flotte opdrættersejre til danske opdrættere.

Først kunne Bent Lindhardt-opdrættede Harpy vinde en flot sejr trods dødens i tiden 1.12,4a/2140m. Rundt sidste sving så Harpy lidt træg ud, men den tog sig sammen ind på lige bane, og gik midt i banen frem til kort men sikkert sejr, selvom der kom gode angreb både indvendigt og udvendigt. Der var 40.000 SEK i førstepræmie.

I aftenens sidste løb var Panamera Racing-opdrættede Godfather til gengæld alene på målfotoet, da den speedede forbi - ligeledes danskopdrættede - Hugo Boss Shadow til overlegen sejr i tiden 1.12,7a/2640m. Her var der 75.000 SEK i førstepræmie.

Tillykke til Bent Lindhardt og Panamera Racing med to flotte opdrættersejre.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring