Foto fra en tidligere start for Team Lunden-hesten Leicester.
Foto fra en tidligere start for Team Lunden-hesten Leicester.
Fotograf: Burt Seeger

ANPARTSHEST - Fin præstation af Team Lunden-hesten Leicester i comebacket

Team Lunden-hesten Leicester var søndag i sæsondebut, og gjorde det fremragende fra bagspor som tredje til Pure Hurricane, som på dagen ikke kunne besejres.

Leicester havde fjerde par udvendigt, og blev sendt afsted i angreb med 600m til mål. Det bed godt for Leicester, som lignede andenhesten det meste af opløbet, men til slut lige nøjagtig blev nakket på stregen af Henrik Thomsen-trænede Natural Aveve med Ken Ecce i sulkyen.

Leicester gik 1.15,3a/2000m, og gik over mål med fuld fart over mål. Dermed er der stadig forhåbninger om gode præstationer i årgangsløbene for From Above U S-sønnen, som blev kørt af Nicolaj Andersen og som trænes af dennes bedre halvdel Sandre Kristoffersen.

Der var mange tilskuere på Lunden denne søndag, hvor mange havde gjort brug af et godt "Sweetdeal"-tilbud. Trav24.dk har fået tilsendt dette foto fra restauranten fra Lunden-entusiasten Jørgen Sthelis.

Godt gået, Lunden. Dejligt at se, at det ikke kun er Klampenborg, der kan få folk på banen i hovedstadsområdet..

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring