Bestyrelsesformand på Jydsk Væddeløbsbane, Thomas Schou
Bestyrelsesformand på Jydsk Væddeløbsbane, Thomas Schou
Fotograf: www.jvb-aarhus.dk

Bestyrelsesformanden på Jydsk Væddeløbsbane ny interim direktør

Det meddeler Jydsk Væddeløbsbane i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag. Ændringen sker allerede pr. 1. juni.

Pressemeddelelsen kan læses her:

Bestyrelsesformand Thomas Schou indtræder pr. 1. juni som interim direktør på Jydsk Væddeløbsbane.

Efter direktør Anders Ebsen har valgt at fratræde sin stilling på Jydsk Væddeløbsbane, har bestyrelsen besluttet, at bestyrelsesformanden Thomas Schou midlertidigt indtræder i rollen som interim direktør.

Den midlertidige konstituering gælder for en periode på 6 måneder. I denne periode vil der blive igangsat en grundig proces med at definere den fremtidige direktørprofil samt gennemføre rekrutteringen af en ny permanent direktør.

Bestyrelsen har i den forbindelse nedsat et ansættelsesudvalg bestående af Paul Bjerring, Camilla Rasmussen og Frank Nørgaard, som får til opgave at drive processen frem mod ansættelsen af den nye direktør.

Bestyrelsen ønsker med denne løsning at sikre kontinuitet i driften og samtidig skabe de bedst mulige forudsætninger for at finde den rette langsigtede ledelsesprofil til organisationen.

»Vi står i en vigtig fase for Jydsk Væddeløbsbane, hvor vi både skal sikre stabil drift og samtidig kigge fremad. Derfor har vi valgt en løsning, der giver ro og tid til at finde den helt rigtige direktør,« udtaler bestyrelsen.

Bestyrelsen retter samtidig en stor tak til Anders Ebsen for hans indsats og engagement i sin tid som direktør.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring