CANADA - Storløbssejr til delvist danskejede Bourbonista
14-06-2026 09:49:11Let us be honest. Trav24.dk havde ikke set denne nyhed, før vi læste den hos Karsten Bønsdorf på Travservice.dk. Men når en delvist danskejet hest vinder >100.000 dollars, så kalder det naturligvis på omtale.
Panamera Racing-delejede Bourbonista var ude i finalen i Armbro Flight-løbsserien, men var ikke levnet mange chancer. Spillet til næsten 45 gange pengene gik Bourbonista frem til startbilen med Dexter Dunn i sulkyen.
Men efter et helt perfekt løb i andet par indvendigt og lidt Ingemar Stenmark-slalomkørsel rundt sidste sving og i opløbet, så var Bourbonista helt alene på målfotoet.
Vindertiden var stærke 1.08,8a/1609m! Og med 215.000 canadiske dollars i præmiesum, så var det en vaskeægte storløbstriumf til den Marcus Melander-trænede hest.
I øvrigt meget sjovt, at amerikanerne oversætter Tappernøje til Tappermoje på deres grafik. Stort tillykke med Jens & Jeanette Glud Hansen fra "Tappermøje".
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
