Dennis Kristiansen efter en sejr med Iceman i Aalborg.
Dennis Kristiansen efter en sejr med Iceman i Aalborg.
Fotograf: Ditte Hesselborg

COMEBACK: Smeden fra Skive er tilbage i sulkyen på lørdag i Aarhus

Seneste start for Dennis Kristiansen var 14. juni 2024, så når klokken slår lørdag kl. 14.45, så er det tæt på 13 måneder siden, at "Smeden fra Skive" senest kørte løb.

Dennis Kristiansen har vundet alt. DM, NM, banechampionater og landschampionatet for amatørkuske. Kåret som "Årets amatør" ved gallaen. Vundet løb på den franske hovedstadsbane Vincennes. 

Dusinvis af sejre sæson efter sæson, men sidste sommer indleverede Kristiansen licensen. Uden planer om at vende tilbage til travløbene som kusk.

Men da startlisterne til Aarhus på lørdag udkom tidligere i dag tirsdag, så var Dennis Kristiansens navn at finde på dem i 4. løb, hvor han skal køre Marc Bæk Nielsen-trænede Kaiserslautern.

Der er kun at sige: Velkommen tilbage, Dennis!

PS: Hvis du vinder, Dennis, så glæder jeg mig til dit karakteristiske svar: "Mange tusind tak!" ;-)

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring