COPENHAGEN CUP - Første wildcard er uddelt til ICEBREAKER
23-04-2026 18:02:33Den danske Derbyvinder fra 2024 fik torsdag aften under Bet25 Live-udsendelsen fra Aalborg Væddeløbsbane tildelt det første wildcard til årets udgave af Copenhagen Cup på Charlottenlund Travbane.
Man skulle være en smule tonedøv - eller bare døv - hvis man ikke havde hørt Solvalla-træner Mattias Djuse flere gange sige, at han meget gerne vil til Copenhagen Cup 2026 med Icebreaker.
Efter en ikke helt vellykket turné i Frankrig i vinter, så raslede startpointene dog lige så stille af Icebreakers konto, og selvom den senest vandt på 1.09,9a/1640m på Bergsåker, så steg pointkontoen kun til 1270 startpoint.
Det er næppe nok til at komme med til Copenhagen Cup, og derfor har Dansk Hestevæddeløb og Charlottenlund Travbane nu valgt at tildele Icebreaker et wildcard til årets udgave af 2026.
Du kan læse mere om wildcard-"udtagelsen" på Danskhv.dk HER.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
