Daniel Redén - sejr nummer 100 og 101 i år var storløbssejre
20-07-2025 17:49:22Solvalla-træner Daniel Redén rundede i dag trænersejr nummer 100 og 101 i denne sæson. Begge disse var storløbssejre.
I Finland styrede Daniel Redén selv Double Deceiver til sejr i storløbet St. Michel Ajo på den hurtige Mikkeli-bane i Finland, hvor Redén således fik en sjælden kuskesejr i et storløb.
Men Redén lavede ingen fejl overhovedet, og efter et løb i andet par udvendigt undervejs, så trykkede Redén på speederen ved indgangen til opløbet, og så gik Double Deceiver frem til let sejr i 1.08,7a/1609m.
Der var 70.000 euro i førstepræmie, og sejren udløste tilmed en billet til Hugo Åbers Memorial tirsdag 29. juli.
Noget mere var der til La Yuca vandt StoChampionatet på Axevalla med Örjan Kihlström i sulkyen. Der var nemlig 2,4 mio. SEK i førstepræmie til Face Time Bourbon-hoppen, som vandt let i tiden 1.12,9a/2640m i et højest doterede løb for de 4-årige hopper i Sverige hele året.
Så altså en god dag på kontoret for Solvalla-træner Daniel Redén, som har rundet 25 mio. SEK i denne sæson. Bergsåker-træner Daniel Wäjersten er pt. på 23,2 mio. SEK, og blev i øvrigt nummer to i StoChampionatet med Screen Time Limit til 1,2 mio. SEK.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk