Wise Guy med Per Nordström vinder E3-finalen på Eskilstuna.
Wise Guy med Per Nordström vinder E3-finalen på Eskilstuna.
Fotograf: Kanal75

DERBYWEEKEND - Ingen Wise Guy til start

Jungletrommerne spillede eller dén melodi for nogle uger siden, men ifølge Travronden.se, så kommer Wise Guy ikke til start i den danske Derbyweekend.

Wise Guy er jo danskejet via Costa Stable v/Bertel Maigaard og efter sejre i Breeders Course - hvor Wise Guy plukkede "uslåelige" Ginostrabliggi ned i opløbet - og i E3-finalen, så manageres en af Sveriges bedste 3-åringer naturligvis mod Svensk Trav Kriterium.

Men havde så håbet, at en "mellemstart" kunne blive i den danske Derbyweekend, men ifølge Travronden.se, så bliver det ikke sådan. De har nemlig talt med Per Nordström, som i stedet beretter om en start på Åby Travet.

- Wise Guy starter i løbet Count's Pride Pokalen på Åby 4. september, og det bliver således hans generalprøve forud for Kriteriumsprøven 28. september, siger træner Per Nordström til Travronden.se.

Nordström kunne også fortælle, at staldens absolutte stjerne Önas Prince efter kikset senest i Åby Stora Pris står over Sundsvall Open Trot i næste weekend, men i stedet får en billigere opgave på Jägersro 6. september.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring