Podiet fra sidste års DM for Amatører, hvor Aalborg-kusken Mike Kristensen vandt foran Pernille Bye Hansen (Aarhus) og Mads Petersen (Bornholm).
Podiet fra sidste års DM for Amatører, hvor Aalborg-kusken Mike Kristensen vandt foran Pernille Bye Hansen (Aarhus) og Mads Petersen (Bornholm).
Fotograf: Ole Hindby

DM for Amatører - FDT & Aalborg Hesteejerforening opfordrer til at tilmelde heste

Årets DM for Amatører nærmer sig. Det skal afvikles lørdag 21. juni i Aalborg, og der skal meldes til start på tirsdag 17. juni. Derfor kommer der nu en opfordring fra FDT og Aalborg Hesteejerforening.

Nedenstående mail er modtaget fredag formiddag på vegne af Foreningen af Danske Travamatører (FDT) og Aalborg Hesteejerforening, og bringes uredigeret.

--------------------------------

Sommeren nærmer sig, og det samme gør de Danske Mesterskaber. 
Vi lægger ud med DM for amatører på Spar Nord Arena Aalborg Væddeløbsbane d. 21. juni 2025. Dertil har vi brug for netop Din hjælp. 
For at vi kan afvikle et godt og fair mesterskab har vi behov for at nok heste bliver anmeldt til de 4 løb, derfor beder vi Jer om Jeres hjælp :) 
 
Der er rigtig god præmiefordeling med præmier til de først 7 placerede (13.000 - 6.000 - 4.000 - 3.000 - 2.000 - 1.500 - 1.500). Intet indskud
Til alle uplacerede heste vil der være et transporttilskud på 700,- pr. hest, dog 1.000,- pr. hest hvis betalingsbro/færge er nødvendig. 
Til alle deltagende heste vil Aalborg Hesteejerforening sørge for en goodiebag, som vil kunne afhentes i Vinderhullet. 
Til vindende heste vil der være sejrsdækken fra FDT.
Til  vindende hest's ejer vil der være ærespræmie sponseret af Spar Nord Arena Aalborg Væddeløbsbane. 
 
Løb 2 - 5 DM For Amatører 2025 - Amerikanerløb
3-14 årige
10.000 - 250.000
2140 m autostart
Anmeldelse tirsdag d. 17. juni kl. 8:30 - 10:30 til startmelding@danskhv.dk 
 
De deltagende kuske er; 
NFT: Nicolai Olsen og Jonas Hansen
Aalb.: Mike Kristensen og Trine Urth Pedersen
Sk: Kristian Juul og Martin Andreasen
Bh: Mads Petersen og Martin Sjøholm Jensen
Ch: Nicolaj Haagensen og Steffen Christiansen
År: Kim Madsen og Lars Munk
Od: Bjarke Christensen og Thomas Demant Andersen
 
Vi håber I vil støtte op om vores arrangement således at vores 14 kuske får en uforglemmelig dag 

"Når vi alle sammen hjælper hinanden, vinder alle"
- Citat: Jim Stovall
 
Denne mail er sendt til A-licens indehaver, foreningerne under FDT og forskellige travmedier, vi håber I vil hjælpe med at sprede budskabet :)
 
På Vegne af FDT og Aalborg Hesteejerforening
Lene Dodensig

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring