DM for Amatører - Mads Petersen fra Bornholm ny danmarksmester
21-06-2025 14:44:12Mads Petersen blev sikker danmarksmester for amatørkuskene efter andenplads, tredjeplads og sejr i sine tre køreture. Bjarke Christensen fra Odense fik sølv og Aalborg-amatøren Mike Kristensen fik bronze.
Da Mads Petersen kørte ud til sin tredje og sidste køretur var det med bevidstheden om, at han skulle vinde eller være nummer to - uden at få strafpoint - for at blive danmarksmester. Den førende i konkurrencen på dét tidspunkt - Bjarke Christensen fra Odense - havde nemlig kørt færdigt, og kunne således kun se på fra sidelinjen.
Og det var måske som at observere et trafikuheld i slowmotion, for Mads Petersen kørte et helt perfekt løb med Hambo, som kunne afgøre ganske sikkert i opløbet. Men det er ingen skam at blive nummer to, bare det ikke er i en boksekamp.
Den regerende danmarksmester Mike Kristensen fra Aalborg gjorde en fin figur, og blev samlet nummer tre.
SLUTSTILLING DM for Amatører
1. Mads Petersen - 31 point
2. Bjarke Christensen - 28
3. Mike Kristensen - 23
4. Martin Sjøholm Jensen - 22
5. Thomas Demant Andersen - 22
6. Nicolaj Haagensen - 20
7. Steffen Christiansen - 19
8. Nicolai Olsen - 19
9. Lars Munk - 16
10. Martin Andreasen - 15
11. Trine Urth Pedersen - 13
12. Jonas Hansen - 12
13. Kristian Juul - 12
14. Kim Madsen - 10
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk