ELITLOPPET: Logan Park vandt på 1.08,8 i sidste start før afrejse mod Sverige
06-05-2025 20:20:49Der var ingen slinger i valsen, da Elitlopps-deltageren Logan Park vandt sit sidste løb på den anden side af Atlanten, før rejsen påbegyndes til Sverige.
Fra start var Logan Park godt med, men længere ude kom Gaines Hanover og Fashion Frenzie, og det var nok meget smart at trække sig fra dén spidskamp, idet første quarter gik i 1.04-fart!
Kort herefter kørte Doug McNair dog fremad, og fik spidsen uden sværdslag. Og dér blev Logan Park resten af løbet, selvom Gaines Hanover kom i et godt angreb til slut.
Logan Park vandt i toptiden 1.08,8a/1609m, og virker HELT klar til Elitloppet. Kan det måske blive til canadisk sejr for første gang siden 1992, hvor ____________ vandt. Kan du huske navnet uden at google?
Logan Park flyver fra New York til Frankfurt på fredag, og opstaldes derefter på Björn Noréns gård i Västgotska Tråvad.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk