FRANKRIG: Enjoy The Game anden på Vincennes på raketspurt i 1.10-tid
16-05-2025 19:30:40Ens Snapshot-sønnen Enjoy The Game blev i sin tid tredje i Derbyet til Extreme og E Type Cash, og er i gang med sin fjerde sæson i Frankrig, hvor hesten har tjent gode penge.
Fredag aften kom der yderligere 17.000 euro (godt 125.000 kr.) på kontoen, da Enjoy The Game på en raketspurt langt ude i banen blev anden på Vincennes i toptiden 1.10,5a/2100m.
Tiden skal ses i lyset af, at Enjoy The Game havde startspor otte bag bilen, og sad sidst undervejs. Den sidste kilometer foregik ude i tredje spor, og den Martin Andreasen-opdrættede hest havde stor ære af løbet.
Du kan se resultat og løbet i reprise HER.
Enjoy The Game har ikke vundet løb siden december 2022, men det er vist bare et spørgsmål om tid, før sejren kommer.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk