Magnus Ladegaard-trænede King Legend på vej ind mod sidste sving i Derbyet.
Magnus Ladegaard-trænede King Legend på vej ind mod sidste sving i Derbyet.
Fotograf: Privat

FRANKRIG - Galop for King Legend med topplacering på gaflen

Det løste sig ellers HELT perfekt for Magnus Ladegaard-trænede King Legend ved starten fredag aften på Vincennes i Frankrig. Men en galop med 450m til mål kostede en topplacering.

King Legend var ok med fra start fra sit trælse spor otte bag bilen, og tempoet var også som det skulle være med 1.07,6/500m og 1.10,1/1000m.

Og da King Legend oven i købet fik en konkurrent ud foran sig som trækhjælp, da Mathieu Mottier gled afsted i tredje spor med 1100m til mål, så lignede det, at alting bare gik op i en højere enhed.

Men kort efter at Mottier trak King Legend ud i fjerde spor med cirka 450m til mål, så tacklede Derby-2'eren lige i det, og kusken kunne ikke redde King Legend fra en ødelæggende galop.

Det var uden tvivl en topplacering, der røg ved galoppen, for de andres afslutning var ikke specielt imponerende, og vindertiden for Fly Top med Eric Raffin blev da også "kun" 1.11,3a/2100m - og altså blot 1.12-fart den sidste kilometer.

Ejerkredsen har meddelt Trav24.dk telefonisk, at dette var sidste start for King Legend i denne sæson.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring