Ingen erstatningsløb for de aflyste løb i lørdags i Aalborg
23-02-2026 07:05:22Som det sikkert er alle bekendt, så blev løbene i Aalborg i lørdags indstillet efter 3. løb, fordi banen var for ringe at køre løb på.
Kort forinden havde Skive-træner Morten Friis på Bet25 Live meddelt, at resten af hans startheste på dagen udgik. Flere øvrige trænere var sikkert på vej til at gøre det samme, og beslutningen blev, at løb 4-9 blev aflyst.
Dansk Hestevæddeløb meddelte søndag kortfattet på Danskhv.dk, at de aflyste løb ikke vil blive kørt, idet det vurderes at citat: "det er ikke realistisk at banen i de kommende dage vil være i forsvarlig stand til at afvikle løb".
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
