Kung Fu Dot Com ved en tidligere sejr i Odense.
Kung Fu Dot Com ved en tidligere sejr i Odense.
Fotograf: Gorm Johansen

JÄGERSRO: Flot sejr til Kung Fu Dot Com

Brian Crohnager-trænede Kung Fu Dot Com er fortsat ubesejret i 2025 efter flot sejr på Jägersro tirsdag aften.

Fra start var Kung Fu Dot Com godt med, men rundt første sving brød Cash And Go-sønnen et spor ud, og det benyttede Jägersro-træner Adrian Kolgjini til at køre indenom, og kom dermed til spids med Eyeforaneye Face.

Jörgen Sjunnesson bag Kung Fu Dot Com kørte dog resolut frem på første langside, og selvom det virkede til, at Kolgjini ikke havde lyst til at slippe spidsen, så blev han simpelthen nødt til det.

Kilometeren blev afviklet efter 1.12,3 og Sjunnesson havde på sidste omgang mest travlt med at holde Kolgjini lukket inde i ryggen. Men hesten i dødens var for ringe, og med 200m til mål kom der også angreb ude i banen, så Sjunnesson var til slut nødt til at køre, hvad det gik.

Og det holdt hjem til sejr i 1.13,9a/2140m til kort men sikker sejr foran Christian Clausen-trænede Leonora, som speedede flot, og bestemt også havde stor ære af sin indsats, samt førnævnte Eyeforaneye Face, som ikke nåede at få farten op til at blive en reel trussel.

Der var 40.000 SEK til Kung Fu Dot Com og 20.000 SEK til Leonora. Stort tillykke herfra.

-----------------------------

Tilføjet kl. 22.01: Michael Lønborg-trænede Koroleva San ville ikke stå tilbage for Kung Fu Dot Com. Den vandt 8. løb på Jägersro med Iina Aho i sulkyen. Var en smule heldig med at kunne overtage spidsen med 800m til mål, da den førende galopperede, men man skal jo trave i et travløb. Også her var der 40.000 SEK i førstepræmie.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring