Efter frifindelsen i dopingsagen er Morten Juul-trænede Know Your Shadow klar til at genoptage karrieren.
Efter frifindelsen i dopingsagen er Morten Juul-trænede Know Your Shadow klar til at genoptage karrieren.
Fotograf: Ditte Hesselborg

Know Your Shadow godkendt i prøveløb fredag i Aalborg

Morten Juul-trænede Know Your Shadow var fredag eftermiddag i prøveløb i Aalborg, og der var rigtig godt snit over Cantab Hall-hoppen.

Know Your Shadow sad i spids hele prøveløbet, og kom hjem i tiden 1.16,6/2140m.

Undertegnede håndklokkede den sidste kilometer live i Aalborg til 1.14,3 - og det var nogenlunde det samme som Morten Juul havde på sit ur, da han var færdig med at nedvarme på Aalborg-banens inderkreds.

- Ja, jeg havde 1.14,0 så det var ikke helt skævt. Vi er jo kommet lidt bagud pga. dopingsagen, men hun virker på ret vej, og nu starter vi næste gang på Lunden søndag 20. juli, fortalte Morten Juul.

Det omtalte løb på Lunden 20. juli er et rent 4-årsløb for hopper med navnet "Hoppederbyoptakten" over 2000 meter med autostart. Løbet er uden loft og er i øvrigt også åbent for udenlandske heste, selvom de danske heste har fortrinsret.

Prøveløbet kan ses HER.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring