Koogoo Gaagaa vandt i Halmstad i fredags
Koogoo Gaagaa vandt i Halmstad i fredags
Fotograf: Halmstad Travets facebookside

Masser af danske sejre i Sverige og Frankrig de seneste dage

Vi kører lige et "opsamlingsheat" for de mange danske sejre, der har været i udlandet de seneste dage.

Fredag Halmstad
* Koogoo Gaagaa vandt en kort men sikker sejr i tiden 1.13,6a/2140m. Således er den Kaj Jensen-trænede Googoo Gaagaa-søn ubesejret i fire starter i Sverige. Den manageres nu mod et V85-løb i Sverige i starten af december.

* Jeppe Juel-trænede Lucky Love vandt også en flot sejr i Halmstad denne fredag under lunchløbene. Undertegnede har uden succes tippet den i Danmark et par gange på det seneste, men nu kom sejren altså i Sverige, og Lucky Love vandt i tiden 1.15,8a/2140m.

Lørdag Vincennes
* Den af Panamera Racing delejede Keengame vandt montéløb for anden start i træk, og hér har Express Jet-hoppen virkede fundet sin metier! Sejren blev kort men sikker, og Keengame driftede fire-fem spor ud i banen i opløbet. Men generede ikke nogen, og fik lov at beholde sejren.

* Den tidligere Jeppe Juel-trænede Invisible Sun (nej, den hedder ikke Invincible Sun!) vandt også montéløb på Vincennes. Endda i sin første start i Frankrig. Og Invisible Sun var helt alene på målfotoet i 1.13,3/2700m. Der venter flere sejre for den nu Erik Bondo-trænede hest.

Lørdag Jägersro
* Panamera Racing vinder løb her, der og alle vegne for tiden. Lørdag vandt deres opdræt Godfather V85-løb på Jägersro-banen. Sejren blev ganske overlegen fra spids, og vindertiden blev 1.12,7a/2640m med finske Mika Forss i sulkyen. 

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring