NORGE - Don Fanucci Zet vandt Ulf Thoresen Grand International fra dødens
05-07-2026 18:06:33Trods dødens hele løbet, så vandt Daniel Redén-trænede Don Fanucci Zet det norske storløb Ulf Thoresen Grand International ganske let på Jarlsberg Travbane med Örjan Kihlström i sulkyen.
Fra start satsede Örjan Kihlström ellers hele butikken ude fra 7'eren for at komme til spids. Charron havde gjort sig bort, men indvendigt var Executiv Ek for hurtig, så Don Fanucci Zet måtte tage til takke med dødens.
Men det spillede ingen rolle, for rundt sidste sving, så trak Don Fanucci Zet tættere frem til den førende Executiv Ek med Alessandro Gocciadoro i sulkyen, og koblede let greb i opløbet.
Der kom gode angreb fra både danske Get A Wish, Daim Brodda og Powwow, men de prellede af som vand på en gås, og den Daniel Redén-trænede stjerne vandt med en længdes penge.
Vindertiden blev 1.12,0a/2100m og vinderoddset helt i bund med 1,75.
Get A Wish blev diskvalificeret fra anden- eller tredjepladsen for at have påkørt Betting Pacer i opløbet.
Du kan se eller gense løbet HER.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
