ODENSE - Vaskeægte hattrick til René Kjær til "Fynsk Fredag"
30-01-2026 19:25:251. løb = Sejr. 2. løb = Sejr. 3. løb = Sejr. Bum. Tidligere landschampion René Kjær har fået en fin start på 2026 med foreløbigt syv sejre. Tre af dem kom som nævnt i Odense denne fredag.
Og alle tre fra spids! Det kan godt ske, at landschampion Birger Jørgensen fra Aarhus skal til at kigge sig lidt over skulderen....
Alle dagens resultater kan jo ses på Travinfo.dk, så der er ingen grund til liste præcis de samme informationer op hér.
Men fra løbsdagen i Odense bemærkede vi....
....at den tyske træner Ronald de Beer nappede en flot trippelsejr i 2. løb, hvor han stillede til start med tre heste - og de var altså første, anden og tredje i løbet. Flot!
....at Skive-træner Jan Friis leverede femstjernet information til spillerne, da han for åben mikrofon udtalte til Bet25 Live-reporter Nicole Marsing, at Jaguar havde varmet fantastisk godt op! Jaguar gik så ud i 3. løb og vandt let til 9,43 i vinderodds. Jan Friis sagde efterfølgende: "Jamen, Bet25 er jo en spillekanal, så når man har en vinder, så skal seerne da også vide det!".
....at Luna Lovegood i 5. løb leverede en virkelig imponerende præstation, da den tryk flere tryk undervejs, alligevel kunne holde hjem til sejr foran gode heste som Game On Shadow og Kingston Laser.
....at Geo kunne vinde 6. løb efter tidlig spids. Dermed kom 1-tallet "endelig" efter to flotte andenpladser fra dødens i træk. I samme løb gik Black Mountain storartet på andenpladsen efter to sving ude i tredje spor.
....at Geo vandt med Skive-træner Kasper Foget i sulkyen. Det var den nystartede træners ottende sejr i denne sæson, og sejrsprocenten siger indtil videre 31%!
....at Helst B P Hegn vandt 7. løb efter flot pacebedømmelse af unge Maddie Culbert, som stak væk nede på opløbshjørnet, og efterlod konkurrenterne chanceløse. Flot kørt.
....at der var STOR sejrsgestus fra Regitze Merrilds side, da hun vandt montéløbet med Mostpeoplearegood. Det forstår man godt, for Merrild har ikke vundet løb siden august 2024. Dermed blev det også til en double for Skive-amatøren Michael Thorup denne løbsdag.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
