ROYAL LUNDEN - Pressemeddelelse fra Det Danske Travselskab (Lunden)

Det Danske Travselskab - Lunden - oplyser i en pressemeddelelse fredag formiddag, at en tredjedel af startkortene til Royal Lunden er solgt.

Pressemeddelelsen bringes i sin helhed herunder.

----------------------------------------------------------------------------------------

Det Danske Travselskab

 

Pressemeddelelse

 

24. juli 2026

 

 

På blot tre dage er 1/3 af startpladserne solgt til Royal Lunden

 

I dag åbner 2. fase af førstegangssalget, hvor danske opdrættere og A-licenstrænere kan købe flere startkort, og hvor købergruppen udvides

 

1/3 af de 96 startpladser (startkort) til Royal Lunden er allerede solgt siden tirsdag i denne uge, hvor Det Danske Travselskab (DTS) åbnede for førstegangssalg af startkort til 20.000,- kr. pr. stk.                 

DTS har hidtil givet danske opdrættere og A-licenstrænere adgang til at købe ét kort til hver sæson af Royal Lunden, hvor danskopdrættede hopper født i 2025 skal dyste om næsten 4. mio. kr.


2. salgsfase starter i dag fredag

Fra i dag har danske opdrættere samt A1 og A3-trænere mulighed for at købe flere startkort. Derudover er købergruppen udvidet til også at omfatte danske B1 og B3-licenstrænere.

Danske opdrættere kan nu købe ét startkort pr. sæson for hver hoppe, de har opdrættet i 2025. De danske A-licenstrænere kan købe alle de startkort, de ønsker. A-licenstrænere på Jägersro og Halm-stad kan købe èt ekstra startkort pr. sæson. Derudover kan danske B1 og B3-licenstrænere købe ét startkort pr. sæson. Salget foregår efter først til mølle, i den rækkefølge køberne står nævnt ovenfor.

Sidste købsdato i fase 2 er søndag d. 26. juli                                                                                

Hvis alle 96 startkort er solgt inden på mandag d. 27. juli, vil propositionerne til Royal Lunden udelukkende være forbeholdt danskopdrættede hopper, der enten er registreret i det danske fødselsregister eller i et udenlandsk register.

Er alle kortene ikke solgt på mandag, udvides propositionerne til også at omfatte alle ikke- danskopdrættede hopper, hvis de importeres og registreres i Danmark inden udgangen af 2026. Startberettigelsen af ikke-danskopdrættede hopper kræver dertil, at de trænes af en dansk træner frem til og med start i Royal Lunden.

Startkort kan videresælges til alle                                                                                                  

Når DTS afslutter førstegangssalget og officielt åbner for videresalg, kan startkortene videresælges til alle. Interessen for salgskort forventes at blive skærpet markant i takt med, at de kvalificerer sig til finalerne om de store præmier.

Propositioner & kriterier, handelsbetingelser og Q&A kan læses under overskriften Royal Lunden på forsiden af Travbanen.dk.

Ved generelle spørgsmål kan følgende kontaktes: Peter Andersen, formand for DTS, tlf. 40326705 og Henrik Johannsen, leder af udviklingssekretariatet i DTS, tlf. 21337317.


 

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring