SOLVALLA - Don Fanucci Zet vs. Gio Cash - Lyserød billet på spil
22-04-2026 08:06:22Onsdag aften på Solvalla køres tredje løb i løbsserien "E-loppen 2026", hvor de to øverste på listen kvalificerer sig til Elitloppet. Der er i alt syv af disse E-løb.
Diva Ek og Don Fanucci Zet har hver vundet et løb, og i aften kan Don Fanucci Zet således tage et vigtigt skridt hen mod sit sjette Elitlopp. Vildt nok i sig selv.
I aftenens løb har den Daniel Redén-trænede stjerne nemlig trukket startspor indvendigt for den formodest værste - og eneste? - konkurrent Gio Cash med Daniel Wäjersten, og det kan blive afgørende for løbets udfald.
For man kan vel ikke forestille sig, at Wäjerstens drønlækre Victor Gio-søn plukker en mindst lige så drønlækker Hard Livin-søn ned fra dødens? Uanset hvad, så kan publikum glæde sig til en forhåbentlig fed duel mellem de to sorte heste.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
