Med gul/sort kusk Carl Johan Jepson vinder Luckisanattitude en særdeles overraskende sejr i derbyprøven til Svensk Trav Derby.
Med gul/sort kusk Carl Johan Jepson vinder Luckisanattitude en særdeles overraskende sejr i derbyprøven til Svensk Trav Derby.
Fotograf: Skærmbillede ATG Live

SVENSK DERBY - danskopdrættede Luckisanattitude også med i Derbyet

Den danske opdrætter Thomas Lind-Holm fik følgeskab af de sjællandske opdrætter Jens & Jeanette Glud Hansen/Panamera Racing, som fik "den forkerte hest" med i Svensk Trav Derby.

Og det med "den forkerte hest" forklarer vi lige med det samme, for i samme Derbyprøve havde Panamera Racing nemlig også Preacherman med, og dén tilhørte favoritterne i løbet, mens Luckisanattitude var en kæmpeoutsider til 46 gange pengene i vinderspillet og 2% afkrydset i V75.

Der var heller ikke meget, der tydede på, at Luckisanattitude skulle komme med i Svensk Trav Derby, for Face Time Bourbon-sønnen lå blandt de sidste undervejs, men out of nowhere kom gul/sort kusk Carl Johan Jepson flyvende sammen med Romulus Tooma med Örjan Kihlström, og de to heste tog sig af finalebilletterne.

Panamera Racings anden deltager - førnævnte Preacherman - havde spids undervejs, men der var udsolgt i opløbet, og Father Patrick-sønnen fik ikke med afgørelsen at gøre.

Dermed er der TO danskopdrættede heste med i Svensk Trav Derby 2025 - og kan nogen huske, hvornår dét nogensinde er sket tidligere, så må de gerne sende en mail til jesper@trav24.dk.

Tillykke herfra til Jens & Jeanette Glud Hansen fra Tappernøje!

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring