Aarhus-træner Michael Lønborg vandt lørdag eftermiddag løb på Halmstad Travbane til 100 gange pengene i vinderodds.
Aarhus-træner Michael Lønborg vandt lørdag eftermiddag løb på Halmstad Travbane til 100 gange pengene i vinderodds.
Fotograf: Burt Seeger

SVERIGE: Michael Lønborg vandt til 100 gange pengene

Det blev til sejr for Michael Lønborg med One Too Many-sønnen Summerparty. Og som bonus får Lønborg hesten med hjem til Skanderborg.

Det sidste var nu allerede aftalt på forhånd, og Michael Lønborg fortalte jo også om det i Bet25 Live-udsendelsen fra Odense i går.

Selve løbet i Halmstad blev ganske rodet, men ind på lige bane skød Lønborg til med Summerparty, som til slut vandt ganske sikkert, selvom Chico Lane kom stærkt til slut.

Vinderoddset blev hele 100,13 gange pengene. Altså 1.001 kr., hvis du havde smidt en flad 10'er. Eller 10.013 kr., hvis du havde satset en hund. Det var der ikke så mange, der havde gjort, og deraf oddset. Summerparty var afkrydset på 0,37% af V75-kuponerne, så Lønborg leverede en sand bombe i alle spilformer.

Der var 125.000 SEK i førstepræmie til Summerparty, som før løbet havde tjent 163.000 SEK.

To løb forinden var Jeppe Juel blevet nummer to med Daniel Hazelaar, som gik i mål med mange kræfter sparet bag løbets storfavorit Nilla Lane, hvis kusk effektivt og dygtigt sørgede for, at Jeppe Juel aldrig fik chancen. Der var 50.000 SEK til Daniel Hazelaar.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring