SVERIGE - To danske opdræt vandt på V85-dagen på Axevalla
28-02-2026 18:51:44De danske opdrættere markerede sig flot på Axevalla lørdag. Først vandt Stutteri Shadows opdræt Klang Shadow og senere på løbsdagen var det Michael Hovgaard-opdrættede Indy Boy, der kunne vinde i en regntung og pløret bane.
Klang Shadow vandt et løb forbeholdt amatørtrænede heste, men gjorde en fin figur, da den trods galop og stort terræntab, alligevel var klart stærkest til slut og vandt i 1.18,3/2160m. Førstepræmie 40.000 SEK.
Mange flere penge var der til Indy Boy, som vandt V85-finalen efter en typisk Örjan Kihlström-styring. Tredje par udvendigt undervejs, frem i dødens rundt sidste sving, og frem til sikker sejr i opløbet. Vindertiden kun 1.16,1a/2140m, men banen blev også kun dårligere efterhånden som løbsdagen skred frem. Der var gode 135.000 SEK i førstepræmie.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
