Lust For Life vinder en prøve til Dansk Opdrætningsløb med Robin Bakker.
Lust For Life vinder en prøve til Dansk Opdrætningsløb med Robin Bakker.
Fotograf: Burt Seeger

UDLAND: Hurtige danske 3-årige hopper i Holland og Italien

De seneste dage har to danskfødte 3-årige hopper imponeret reelt i udlandet. Lust For Life i Holland og Letsgetrdytorumble i Italien.

Lust For Life havde man næsten allerede glemt, men den vandt jo en prøve til Dansk Opdrætningsløb, og var favorit i finalen. Men den udgik pga. halthed, og så vandt Lets Go Ostedantik.

I lørdags sæsondebuterede Mister J P-hoppen så på Wolvega-banen i Holland, og den tordnede rundt i vindertiden 1.13,6a/2100m. I slutningen af april gik Lust For Life 1.14,0a/2100m i et rutineløb, så træner Paul Hagoort var næppe i tvivl om, at hesten var klar.

Spids ind mod første sving, og sidenhen var resten legeværk. Opdrætter er E.A.R.L. Ecurie Bois Doufray.

I Italien løber Helgafell-hoppen Letsgetrdytorumble også hurtigt. Donna Di Damgårds første afkom er lidt af en vind-eller-forsvind-hest, og mandag eftermiddag havde den det rette hoved på, og så vandt den store hoppe i 1.14,2a/1600m.

Letsgetrdytorumble er stænkræd, og har galopperet mange penge væk. Det var Letsgetrdytorumbles fjerde sejr i Italien, og indtjeningen nærmer sig 100.000 kr. Som 2-års vandt Letsgetrdytorumble ukørt på 1.15,8a/1600m i Napoli.

Letsgetrdytorumble er opdrættet af Stutteri Hancock i Skive, så ja, der er lidt "ananas i egen juice" i denne nyhed. Letsgetrdytorumble er desværre slettet i alle danske årgangsløb, mens Lust For Life efter sigende er "meldt i det hele".

Letsgetrdytorumble var alene på målfotoet ved starten i Italien mandag eftermiddag. 

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring