USA NEWS: Første sejr til Howlingatthemoon i USA
03-05-2025 07:41:43Den tidligere Peter Rudbeck-hest Howlingatthemoon vandt fredag aften på Harrahs-banen i Philadelphia.
Howlingatthemoon blev kørt offensivt fra start trods startspor otte, og kunne overtage spidsen fra medfavoritten Beer Cheese efter 400m i en 1.08-åbning.
Herefter kunne Pat Lachance dæmpe tempoet de næste 5-600m, og selvom det blev "hårdt i måååål!", så virkede det alligevel til, at Lachance havde styr på det ind over mål.
Målstregen er den lille røde pæl på billedet herover, så det blev tæt, da Beer Cheese angreb indvendigt i opløbet.
Vindertiden blev 1.12,1a/1609m og der var 3.750 dollars i førstepræmie i løbet, der var forbeholdt heste, som ikke havde vundet 5.000 dollars i de fire seneste starter.
Vinderodds 2,40.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk