USA NEWS - Sejr i debuten i USA for Kasper Foget-delejede Kanon Laser
24-12-2025 23:55:02Den tidligere Steen Juul-trænede hest Kanon Laser skulle kun bruge én start for at vinde løb i USA. Den Per Engblom-trænede hest vandt onsdag aften med Johnathan Ahle i sulkyen.
Kanon Laser fik ellers ikke noget specielt godt løb undervejs. Femte par indvendigt den første omgang, kortvarigt ud i dødens, fik en hest ud foran sig som ikke helt kunne bestemme sig for at løbe frem eller tilbage, afsted i tredje spor med 350m til mål - men speedede alligevel forbi til kort men sikker sejr.
Kanon Laser var meldt perfekt ind i løbet, som var forbeholdt 5-årige eller yngre heste, som i karrieren havde vundet fem eller færre sejre.
Kanon Laser vandt i tiden 1.13,2a/1609m og der var 6.750 dollars i førstepræmie til hesten, som delejes af Skive-træner Kasper Foget.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
