USA NEWS: Sejr til Coventry Hall på Tiago Downs
08-06-2025 08:10:45Spids og slut! Så enkel var recepten for den tidligere Gordon Dahl- og Flemming Jensen-trænede Coventry Hall, da den natten til søndag vandt på Tiago Downs.
Det var dog i en af de laveste klasser, idet løbet på Tiago Downs var udskrevet for heste, der ikke havde vundet 3.000 dollars i de seneste fire starter. Og efter en mindre downperiode for Coventry Hall, så var den altså berettiget til at stille op her.
Coventry Hall tog spids, og på bageste langside rykkede den fra sine konkurrenter. Skulle lige mindes om opgaven rundt sidste sving, men kun Castyourclown kunne følge nogenlunde med, men sejren blev uendelig sikker på 1.12,3a/1609m.
Der var 3.500 dollars i førstepræmie til Coventry Hall, som blev kørt af Tyler Miller. Vinderoddset var 2,35 på Coventry Hall, som var næstfavorit i løbet.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk