Tipsanalyser Bet25 - Onsdag 30. juli Aalborg
30-07-2025 07:55:09Onsdag aften er der løb i Aalborg med V65-spil på menuen. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen. Klik HER.
Du kan også downloade tipsanalyserne som PDF-fil HER.
Herunder kan du se et eksempel på en tipsanalyse. Det er til 6. løb, som er et virkelig godt løb, hvor Justlikejessejames er favorit mod gode heste som Ginai og Keep Cool Cash.
VINDEREN: V65-finale og nu skal de store penge fordeles! 3 Justlikejessejames har gået kanongodt siden den kom til Aalborg-træner Marc Bæk Nielsen, hvor den har vundet tre gange i fire starter, bl.a. på Musketerdagen og Copenhagen Cup-dagen. Stor vinderchance igen her for sønnen af legendariske Nobodybeatsthebeat.
MODBUDDET: 7 Ginai gik et kanonløb senest i Skive. Galopperede stort fra start, kom sidenhen frem i dødens, og var til slut ikke stort slået af Moses Di Quattro med Jeppe Juel. Der er topform for Repay Merci-hoppen, som plejer at gå godt for Michelle Mønster. Chancen for at vinde løbet er nok at bombe til spids og køre dér.
OUTSIDEREN: Aarhus-træner Michael Lønborg er ved at køre sit ”Derby-hold” i stilling til Derbyprøverne 13. august, og her kommer kapable 9 Keep Cool Cash i generalprøve. Var senest tredje i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix, hvor den ikke var langt fra andenpladsen. Vinderchance her trods startspor i anden række.
CHANCE: A: 3-7-9 B: 8-1-6-5 C: 4-2
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk