Hesteejerforeningen klar med første anpartsprojekt - Stald Maestro
04-03-2026 07:07:33Dansk Travhesteejerforening - i daglig tale bare "Hesteejerforeningen - er klar med sit første anpartsprojekt. Det bliver med Kazios lillebror Maestro.
På hesteejerforeningens hjemmeside kan man læse mere om projektet HER.
Maestro er som sagt lillebror til Kazio, som var/er en kanonhest, som var helt ufattelig uheldig i de store årgangsløb. Derfor burde den stå med markant mere på kontoen end 627.275 kr. - hvilket isoleret set er enormt flot for en nybleven 5-års travhest.
Der betales ikke noget indskud, idet hesten lejes ind i anpartsprojektet. Det koster 250 kr. om måneden, og der er 50 anparter. Dermed kommer der 12.500 kr. ind hver måned, hvilket er fornuftigt for en 3-årig hest, som er meldt i alle årgangsløbene.
Du finder som sagt mere info HER, og nederst på siden finder du også info om, hvordan du køber anpart(er).
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
