NORGE - Sejr til Kaboom og Axel Jacobsen i finalen i Summer Meeting på Bjerke

Han kan endnu, Axel Jacobsen. Selvom der står årgang 1949 på dåbsattesten, så er det ingen hindring for den skakternede kusk, som søndag eftermiddag vandt en finale på Bjerke til 100.000 NOK.

Sejren kom med Kaboom, som kom til spids efter 500m kørsel, som blev afviklet på 1.11,1. Axel Jacobsen var dygtig til at få dæmpet tempoet til 1.13,1 den første kilometer, men udvendigt lagde Oliver Transs R et grimt tryk med Thomas Dalborg i sulkyen.

De to heste leverede et BRAG af en duel ned gennem opløbet, men Kaboom forsvarede sig med næb og kløer, og efter dommerne havde fremkaldt et forstørret målfoto, så kunne Love You-sønnen hejses som vinder.

Vindertiden 1.12,9a/2100m og der var som nævnt 100.000 NOK i førstepræmie. 

De to andre danskere i finalen var Manhattan Trot og Katoki. Førstnævnte blev nummer fem, hvilket var max uddeling efter et perfekt løb i andet par udvenigt undervejs. Og Katoki havnede skidt til bag Manhattan Trot, og virkede til at gå over mål med sparede kræfter.

Du kan selv gense løbet HER.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring