Tipsanalyser Bet25 - alle løb - Odense lørdag
18-10-2025 10:01:55Der er V65-spil på menuen til "Saturday Night Racing" i Odense denne lørdag. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.
Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.
1. løb
VINDEREN: Der er Saturday Night Racing på Fyens Væddeløbsbane i Odense denne lørdag, hvor der indledes med et begynderløb med blot seks heste. Lillebroren til Ivana Nordic 5 Livin’ On The Edge har fået lov at hvile ørerne i halvanden måned. Har vist stor fart indtil videre i karrieren, men sejren mangler endnu. Måske kommer den her med Aalborg-træner Nicklas Korfitsen selv i sulkyen.
MODBUDDET: 1 Lille Frederik gik udmærket i sin debut, og afstamningen forpligter jo en del med gode storesøskende som Special Player, Frederik og Chelsea. Var senest slået af Love Me Tender Day i Aalborg, men skal være en fin chance her fra et perfekt spor i volten.
OUTSIDEREN: Odense-træner Martin Hansen bringer 3 Junique i debut efter et godt prøveløb for et par måneder siden, og i et lille felt, så skal Cristal Money-hoppen naturligvis være en fin chance.
CHANCE: A: 5-1-3 B: 6-2-4 C: -
2. løb
VINDEREN: Også i dette løb er der kun seks heste på startlisten, men så er det selvfølgelig lettere at finde vinderen. 6 Kings Money er helt i topform, og poletten er ligesom faldet ned for Bar Hopping-sønnen, som galopperede ganske meget i starten af karrieren. Stor hest, som ikke har en chance for at komme til spids her, men i stedet skal køres på ren styrke. Det ligner dødens undervejs.
MODBUDDET: 3 Lemmy er også kommet godt i gang med sin karriere, og skal man følge rytmen i resultatrækken, så vinder den Steen Juul-trænede hest jo her. Var senest stort slået her i Odense af en forrygende godt gående Kramersking, men Juul kører til spids her, og så er Lemmy hesten at slå.
OUTSIDEREN: 1 Lumiere S kommer retur til løbene efter et par måneders løbspause, men hvis den holder lige så god form som mange af Aalborg-træner Gordon Dahls øvrige heste, så slutter den langt fremme på målfotoet i et løb som dette. Får givetvis et roligt rygløb undervejs.
CHANCE: A: 6-3 B: 1-5-4-2 C: -
3. løb
VINDEREN: HER STARTER V65-SPILLET, og det sker med et sprinterløb, hvor vindertippet går til Gordon Dahl-trænede 8 Mack One, som Dahl har omtalt meget rosende flere gange, og selv har kørt i løbene. Nu er det landschampion Birger Jørgensen, der kører Trixton-sønnen, og trods et iskoldt startspor her, så kan Mack One vinde her.
MODBUDDET: 7 Lady Laser kommer med en resultatrække fyldt med placeringer, og fra et svært startspor, så ligner det endnu én til Nuncio-hoppen, som er rigtig godt inde i løbet på pengene.
OUTSIDEREN: Der var stort staldskrig på 5 Omar Newport i Derbyweekenden, hvor det dog blev til galop for Muscle Hill-sønnen, som ikke havde startet i fem måneder ved dén lejlighed. Nu to måneder senere kan den være en fin chance.
CHANCE: A: 8-7-5 B: 6-4-1-3 C: 2
4. løb
VINDEREN: Et lille felt, men hestene er ganske gode i dette amerikanerløb. Odense-træner René Kjær har øjensynligt kunnet vælge mellem to heste, og har altså valgt at køre 1 Kew Gardens, som senest galopperede tidligt, men gik rigtig godt efterfølgende. Uncle Lasse-hoppen er pivhurtig fra start, og det er ikke umuligt, at den kan føre fra start til mål her.
MODBUDDET: 6 Influencer er efter en periode i træning hos Aarhus-træner Michael Lønborg nu igen hjemme hos Odense-amatøren Søren Bønneland. Var senest ude fra et iskoldt startspor 12 mod gode heste som Kalypso Cæsar og Challenge Accepted, og sluttede som første hest uden for pengene. Helt optimalt inden på pengene hér, og får dygtige Kasper Foget i sulkyen.
OUTSIDEREN: 2 Ingeborg er lynhamrende hurtig, men også ganske ustabil. Senest i Skive var der ingen slinger i valsen, og Ingeborg førte rundt om til sikker sejr foran Gaia Ulkær og Luigi Cæsar. Får denne gang Christian Sejer i sulkyen, og er den naturlige outsider i løbet.
CHANCE: A: 1-6-2 B: 4-3-5 C: -
5. løb
VINDEREN: Med i V65- og V4-spillet er et 1.16,5-handicap, og det bliver de store V-spil på dagen ikke lettere af. Løbet er åbent for professionelle kuske, og en hest som 2 Egon T B bliver ekstremt spændende at følge med landschampion Birger Jørgensen i sulkyen. Plejer at bøvle med tillæg, men nu gælder det spids og et godt spor i volten – og med Birger op, så får Egon T B altså vindertippet!
MODBUDDET: 11 Euro G K har ikke vundet siden juni 2023, men går konstant gode løb, og der skal ikke meget racing luck til, førend den Søren Bender-trænede Great Challenger-søn sidder lige i blækhuset. Får Odense-amatøren Søren Demant Andersen i sulkyen, og den rødklædte kusk har gang i en rigtig flot sæson. Endnu en sejr kan komme her.
OUTSIDEREN: 12 Fox On The Run S kommer ud med Aarhus-træner Henrik Lønborg, og selvom den har 40m tillæg og mange heste at runde, så er den selvfølgelig hest mod hest den bedste i feltet uden tvivl. Har første sæsonsejr til gode endnu, men kan gå en giftig sidste 4-500m speed, hvis den sidder med i den rigtige ryg – måske Euro G K’s?
CHANCE: A: 2-11-12 B: 10-9-3-4-7-5 C: 8-6-1
6. løb
VINDEREN: Ligaløb for heste under 700.000 kr. mødes her på sprinterdistancen, og det er faktisk en ganske svær opgave at finde vinderen. 6 Jane Hall vandt et lignende løb i Aalborg Store Pris-weekenden foran skrappe modstandere som Go On Gardenia, Juno, Harper og Gabi Kyvsgård, og senest var modstanden også hård mod Freiherr Faust og Forest Jet. Jane Hall virker bedst på sprint, så på trods af startsporet, så får den vindertippet her.
MODBUDDET: Selve spidskampen kan blive vild, men 2 Hurricane K K kan virkelig rubbe hovene fra start, og var jo en reel sejrsmaskine sidste år med otte sejre, de fleste dog på Nykøbing Falster Travbane. Gik senest en 1.11-tid på sprint på Jägersro, og med den helt rigtige timing, så kan René Kjær bombe til spids her. Sidenhen afhænger vinderchancen af, om han får lov at dæmpe tempoet.
OUTSIDEREN: 3 Eva’s Yankee er KLART bedre end resultaterne, og gik siden om side med vindertippet senest i Skive. Er tilmed Aalborg-træner Nicklas Korfitsens eget valg i løbet mellem de to heste, så Maharajah-hoppen skal bestemt ikke undervurderes. Men de sidste tre deltagere i løbet har faktisk også vinderchance, hvis løbet bliver kørt til deres fordel.
CHANCE: A: 6-2-3 B: 4-5-1 C: -
7. løb
VINDEREN: Så gælder det finalen i løbsserien Sigter Mod Stjernerne, hvor unge kuske dyster mod hinanden. Nykøbing Falster-amatøren Jonas Hansen har fået en rigtig god køretur her med Magnus Ladegaard-trænede 2 Pure Caviar, som senest vandt en flot sejr på hjemmebanen, og tilmed er helt perfekt inde på pengene blot 716 kr. under grænsen for tillæg.
MODBUDDET: 9 Nobby Stiles var senest ude i Norsk Trav Derby, hvor den dog endte sidst mod Southbeach Volo, Nadal B R & Co. Går således markant ned i konkurrence til dagens start, og får velkørende Frederik Kragh Olsen i sulkyen. Også en klar vinderchance.
OUTSIDEREN: 12 Great Friction vandt en flot sejr på Aalborg Store Pris-dagen, hvor den i et medrivende opløb besejrede blandt andre Happyrun Cloc og Henri Cloc. 40m tillæg og mange heste at runde er naturligvis altid en udfordring, men formen på Great Friction er helt i zenit.
CHANCE: A: 2-9-12-3 B: 10-7-5-4-1-8-6-11 C: -
8. løb
VINDEREN: V65- og V4-finalen er endnu et ligaløb, hvor vindertippet går til den Steen Juul-trænede Fabulous Wood-søn 3 Leader Wood, men det skal siges, at det ikke er noget sikkert vindertip, når hesten har galopperet i begge starter indtil videre i Juuls regi. Seneste galop var i Kriterium Consolation med 400m til mål, hvor Leader Wood sad i tredje spor, og ikke så slutkørt ud.
MODBUDDET: 6 Mazerati M I var senest hårdt spillet i Aarhus, men fik undervejs pres af Kingston Flamingo, som er i hysterisk topform, og måtte til slut også lukke Houston Spring og Kingo Gardenia forbi i en tæt afslutning. Køres sikkert offensivt igen her med sin træner Nicklas Korfitsen i sulkyen.
OUTSIDEREN: 7 Knoxton Cash var senest til start på Jägersro, hvor den var stenhårdt spillet. Fik lov at bestemme alt undervejs, men slap alligevel Churchill Face over broen til slut. Løb og brød lidt ind og ud undervejs, og har træneren fået fixet eventuelle fejl, så er Knoxton Cash så fin en hest, at den også har vinderchance her.
CHANCE: A: 3-6-7 B: 1-2-5-8-9-4 C: -
9. løb
VINDEREN: Løbsdagen i Odense denne lørdag aften afrundes med et formløb over sprinterdistancen, hvor de forreste heste som regel har størst chance. 5 Follow Me Now har et svært spor i volten, men det blev alligevel til spids senest, hvor Morten Kramers Girlpower dog var for skrap til slut. Nu er det som sagt sprint, og så kan det holde hele vejen for Monica Fentz’ og Allan B. Madsens hest.
MODBUDDET: 4 Grev Farquaard var med i samme løb som Follow Me Now senest, og fik dødens de sidste 1500m. Gik dog yderst godkendt, og lignede på et tidspunkt faktisk vinderen rundt sidste sving. Vil sikkert også have fordel af 500m kortere distance, og virker til at være i topform.
OUTSIDEREN: 3 Angelfromheaven var senest ude i et SU-løb, hvor den blev kørt ganske offensivt. Formen virker ok, og hvis Niels Ole Jensen rammer startkommandoen helt perfekt, så er det ikke helt utænkeligt, at han vil prøve at køre spids så længe lampen lyser med sin Ens Snapshot-hoppe.
CHANCE: A: 5-4-3 B: 6-9-7-2-8-1 C: -
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk