Muscle Crown ved en sejr på Lunden med Mads Henriksen i sulkyen.
Muscle Crown ved en sejr på Lunden med Mads Henriksen i sulkyen.
Fotograf: Burt Seeger

Tipsanalyser Bet25 - Mandag 11. august Aarhus

Der er kombidag i dag i Aarhus med tre travløb, ét montéløb og seks galopløb. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen. Klik HER.

Du kan også downloade tipsanalyserne som PDF-fil HER.

Herunder kan du se et eksempel på en tipsanalyse. Det er til 4. løb, hvor Uffe Gregersen skal forsøge at følge op på datteren Laura Gregersens sejr med Muscle Crown på netop Jydsk Væddeløbsbane.


VINDEREN: Trav/monté-delen af dagens kombidag her i Aarhus afrundes med et amatørløb, hvor de ni heste er fordelt på fire volter. 7 Muscle Crown gik rigtig godt senest her i Aarhus i et montéløb, som den store Muscle Mass-søn vandt småt overlegent foran Smokin Joe. Det var med Laura Gregersen i sadlen, mens det i dette sulkyløb er farmand Uffe Gregersen, der styrer linerne.

MODBUDDET: 1 Omia Boszorg var hårdt spillet i et lignende løb på Harald Lunds Mindeløbsdag, hvor det dog blev til galop. Senest startede Omia Boszorg på Karlshorst-banen i Berlin, hvor der er højrekørsel som her i Aarhus. Havnede i dødens undervejs, pressede sig til spids på bageste langside, men så blev så overspeedet af to konkurrenter i opløbet. Fin præstation og Emma Stolle kan føre længe her.

OUTSIDEREN: 9 Staro McMillan er godt inde på pengene, og den lokale amatørkusk Kim Madsen er sikkert godt tilpas med, at der ikke blev meldt andre heste fra det højeste tillæg. Er så klart klassehesten i feltet, men den tidligere årgangshest har ikke gjort mange spillere glade de seneste par sæsoner.

CHANCE:         A: 7-1-9            B: 6-8-5-2-3-4            C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring