Tipsanalyser Bet25 - Onsdag 25. juni Aalborg
25-06-2025 07:51:36Der venter en spændende løbsdag i Aalborg onsdag eftermiddag/aften, hvor der er Grand Circle-prøver og V65-spil på menuen. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen. Klik HER.
Du kan også downloade tipsanalyserne som PDF-fil HER.
Herunder kan du se et eksempel på en tipsanalyse. Det er til 5. løb, hvor Skive-træner Bent Svendsen har to spændende heste med i samme Grand Circle-prøve.
VINDEREN: Anden og sidste prøve hos hingste/vallakkerne. Seks heste går videre til finalen. Skive-træner Bent Svendsen har to heste med, og vandt i dén grad sporlodtrækningen med gode startspor til begge. Den svenske catchdriver Jörgen Sjunnesson vandt Jydsk 2-årings Grand Prix med 2 Lamborghini C N, mens Svendsen var udelukket, og det er sikkert derfor, ”Sjunne” er påsat denne hest, som helt objektivt set må være den bedste chance af Svendsens to heste i denne prøve. Hurtig fra start.
MODBUDDET: 7 Lee Marvin og en anden Skive-træner, nemlig Jan Friis, tabte derimod sporlodtrækningen, og Nuncio-sønnen kommer igen til at gøre grovjobbet undervejs. Det mest sandsynlige scenario er, at kusken René Kjær kører frem i en blød dødens, når feltet er faldet til ro. Der går jo seks heste videre fra denne prøve, så det er ikke altafgørende at vinde. En anden- eller tredjeplads kan jo også give et godt startspor i finalen.
OUTSIDEREN: Aalborg-træner Jeppe Juel kommer til start med stortalentet 4 Luigi, som givetvis havde stået med mange flere penge på præmiekontoen, hvis det ikke var blevet til galop i angreb i Dansk Opdrætningsløb i november måned. Kom senest tilbage efter knap syv måneders løbspause, og gjorde det fint som anden til Le Champ Laser, som på dagen ikke kunne besejres fra spids.
CHANCE: A: 2-7 B: 4-1-3-9-8-5-6 C: -
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk