Kalles Krisbe Notz vandt sin Gran Prix-prøve let og er blandt favoritterne i finalen.
Kalles Krisbe Notz vandt sin Gran Prix-prøve let og er blandt favoritterne i finalen.
Fotograf: Ole Hindby

Tipsanalyser Bet25 - Søndag 29. juni Aarhus - Grand Prix-dagen

Grand Prix-dag i Aarhus med topløb på menuen hele dagen. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen. Klik HER.

Du kan også downloade tipsanalyserne som PDF-fil HER.

Herunder kan du se et eksempel på en tipsanalyse. Det er til 7. løb, som er dagens hovedbegivenhed, Jydsk 4-årings Grand Prix.

VINDEREN: SÅ GÆLDER DET JYDSK 4-ÅRINGS GRAND PRIX! Igen i år er det virkelig et jævnbyrdigt opgør, og hvis det kan hamle op med opløbet sidste år med Jigger, Jefferson, Icebreaker og Just Hans, så har publikum virkelig noget i vente. Vindertippet går efter lang overvejelse til 2 Kalles Krisbe Notz, som tager spids her, hvis kusken Jörgen Sjunnesson ønsker det. Og med den viste form in mente, så er det ikke utænkeligt, at ”Kalle” skal køres i spids denne gang. Blev kørt fra ryg i Sprintermesteren, hvor den kom flyvende langt ude i banen til kort sejr foran Kreadlys Lew og Kazio, men vandt sin Grand Prix-prøve let fra spids, og det ér nu engang den hurtigste vej til målet. Samtidig kan de øvrige profiler i løbet tænkes at sidde og lure på hinanden, og så kan Kalles Krisbe Notz ”stjæle” løbet i mellemtiden. Og det er vel ikke sket siden 2006, at en kvindelig træner har vundet Grand Prixet i Aarhus – dengang var det Gitte Larsen med Kassio Roland.

MODBUDDET: 3 Kungfufighting er jo årgangens ukronede konge med over 1,5 mio. kr. på præmiekontoen og 13 sejre i 18 starter. Eneste ridse i lakken var nederlaget i Dansk Trav Kriterium, men det blev for svært efter uheldet i prøven, med deraf følgende iskoldt startspor og svært løb i finalen. Det er vand under broen nu, og efter veloverstået sæsondebut i Frosty Hanovers Mindeløb i Skive i slutningen af april mod gode heste, så vandt Kungfufighting sikkert i sin Grand Prix-prøve. Men igen-igen måtte Kungfufighting gå den tunge vej i dødens, og man skal nok ikke tage for givet, at konkurrenten i spids bare slipper frivilligt i dette løb, når Jan Dahlgaard kører fremad, når feltet har sat sig. Det kan dermed blive endnu et hårdt løb til den Peter Rudbeck-trænede Nuncio-stjerne, men på klassehestens manér bliver det sikkert til endnu en topplacering i et årgangsløb her.

OUTSIDEREN: 4 Karat C N vandt jo Dansk Trav Kriterium sidste år helt overlegent i ny dansk rekord 1.12,6a/2500m, og sæsondebuterede i hård konkurrence i ”4-års Eliten”, hvor det blev til en tredjeplads til Fly Equos Jet og Kalles Krisbe Notz. Gik herefter ud i Grand Prix-prøven, hvor det blev til sejr fra dødens på Kazio de sidste 1600-1700m. Ind på opløbets lige bane, så lignede det Kazio, men Karat C N tyggede sig nærmere og nærmere, og med 50m til mål, så var sagen bøf. Sejr til Karat C N, som igen har topchance her naturligvis. Det samme har 1 Kohkahycumest, som speedede frem til flot sejr i sin Grand Prix-prøve, selvom det lignede, at Michael Lønborg var rykket uindtageligt væk med Kill Bill. ”Indianerhesten” Kohkahycumest kommer sandsynligvis i racerudgaven i dette løb, altså med vatudtræk og uden sko – for første gang i karrieren.

CHANCE:         A: 2-3-4-1        B: 5-8-6-9-11-10-12       C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring